Landmejeriet ligger smukt ved indgangen til de “fynske alper” ved Svanninge Bakker på Sydfyn.

Bag mejeriet ligger den store bakke, Sinai, som blev navngivet af forfatteren Jens Baggesen og grevinden på Brahetrolleborg på en af deres utallige rideture.
Osteproduktionen på Landmejeriet kan dateres ligeså langt tilbage som husets mure, der blev bygget i 1887. Siden er der sket ombygninger i 1912 og 1953 for at forbedre produktionsforholdene.
I dag står Landmejeriet som en smuk hvidkalket bygning med grusindkørsel til den tilhørende rødstensvilla, der har en fantastisk udsigt til de sydfynske marker.

